Nyhed
Negletekniker uddannelse Gelè HOLD November 2026

Negletekniker uddannelse Gelè HOLD November 2026

10.499,00 DKK


Lagerstatus: På lager
stk.

VELKOMMEN til Uddannelsen hvor du får alt med !

Med i prisen er nemlig en professionel kvalitets startpakke med både lampe, elfil, værktøj og alle produkterne du skal bruge og som kun sælges til personer med kursus/uddannelse.

Når du starter på vores uddannelse, bliver du samtidig godkendt til at kunne købe produkterne på vores hjemmeside fremover, som netop kun er for professionelle/personer med kursus eller uddannelse. Derudover får du en særlig fordel/rabatkode til 10% på hele hjemmesiden fremadrettet.

Nå, men nu til alt det spændende:

Uddannelsen har en varighed af 3 dages opstart, ca.12 øvedage (valgfrit om man vil deltage) samt 1 eksamen. I alt omkring 1 års tid. Til øvedagene laver vi hovedsageligt french reverse, så du bliver skarp i dine teknikker (som du også skal bruge til eksamen). Derudover kan vi finde på at indbygge glimme, farve eller andet samt pynte med sten og chrome mm. Du får altså lige lidt ekstra med hver gang.

Første dag er d.2 November 2026 kl.9.00-ca. 15, hvor du vil få udleveret hele din startpakke. Du skal derfor ganske enkelt bare møde op med dig selv og evt. noget frokost. På denne dag vil vi lige præsenterer os selv hver især, inden vi kaster os ud i Naturneglens anatomi. Herefter gennemgår vi produktkendskab og redskaber, inden vi skal i gang med Gelpolish manicure.

Du vil lære at lave en korrekt prep samt arbejde korrekt og sikkert med brugen af elfil. Herudover hvordan man lægger en perfekt helfarve og en fortstærkning med Rubberbase samt hvordan man aftager det igen. Du arbejder på din egen hånd.

Vi kommer også igennem hygiejne i salonen samt værnemidler. Hvis der er mere tid, vil vi gennemgå teori om skabelon tilklipning og påsætning, men ellers gemmer vi dette til dag 2

Dag 2 er d.3 November kl.9- ca. 15. Opsamling fra i går. Teori omkring opbygning af forlængelse på skabelon i mandelform samt praktisk arbejde. Du arbejder på dig selv med flotte forlængelser på skabelon i gele. Teori og praksis i fileteknik.

Dag 3 er d. 4 November kl.9- ca. 14. Teori og praktisk arbejde med French Reverse teknikken. Opsamling og hygge samt Farvel og på Gensyn med uddeling af diplomer.

Dags strukturen er vejledende, hvis noget andet giver bedre mening, vil der bliver flyttet lidt i programmet, men du kan være sikker på at vi kommer igennem det hele.

Under hele uddannelsen har du fri online sparring med din underviser i henhold til uddannelsens indhold samt hjælp til prissætning, opret af virksomhed eller andet relevant i forhold til opstart. Du er også velkommen på uddannelsen selvom du bare vil lave pæne negle på dig selv eller hvis du allerede har en uddannelse i forvejen

Teorimateriale der understøtter undervisningen vil blive udleveret samt notesbog og kuglepen til egne noter.

Der vil være drikkevarer og snacks på dagene, så vi kan holde os skarpe !  Vi kan love nogle hyggelige og lærerige dage med et åbent læringsmiljø.

Din underviser er Mette fra Beauty by Zen, som har undervist siden 2020 og selv taget flere uddannelser samt kurser i både Dk og Udlandet.

Hvis du har spørgsmål er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os. Du kan også vælge at lave en afbetalingsordning, så længe størstedelen af beløbet er afbetalt inden opstart.

Undervisningen foregår i MarilyNails studiet hos Beauty by Zen i Herlev. Symfonivej 20B st.